Dagens måltider

Ældre med god appetit anbefales at spise og drikke en normalkost, som alle andre voksne, ved at følge de officielle kostråd - se her

Normalkost er også til dig med diabetes og/eller hjertekarsygdomme, samt urinsyregigt (podegra).

 

Hold øje med vægten

Både undervægt og overvægt kan have konsekvenser for det gode "ældreliv", og for hvordan du selv kan klare din hverdag som ældre. Du anbefales at veje dig en gang om måneden, og har du ikke en vægt, så vær opmærksom på om dit tøj sidder løsere end normalt eller appetitten svigter. Det er vigtigt at gribe ind hvis vægten pludselig falder, og du er velkommen til at kontakte Madhuset, hvis du har behov for at ændre kostform.

 

Spis god og næringsrig mad

Et lille vægttab kan have alvorlige konsekvenser for din ernæringstilstand. Vægttabet medfører svækkelse af musklerne, øget træthed og svigtende livsmod. Du anbefales at spise og drikke en kost, som er rig på fedt og protein, og som fordeles over flere måltider. Denne kost kaldes for kost til småtspisende.

 

 

Sidst opdateret 21. januar 2016