Menuerne er nøje tilrettelagt af et kvalitetsbevidst personale.
Alle i Madhuset har fokus på, at maden, som bliver leveret ud til borgerne, er af høj kvalitet, fortæller produktionsansvarlig Heidi Isalin. Vi ønsker alle at gøre et godt stykke arbejde for borgeren, og derfor har vi en høj faglig stolthed, fortæller hun videre.
Madhuset har naturligvis et egenkontrolprogram, som de følger meget nøje. Det sikrer, at alle fødevarer bliver behandlet hygiejnisk og i overensstemmelse med Miljø- og Levnedsmiddelkontrollens krav.
Leder af Madhuset Betina Gadgaard Carstensen fortæller, at det engagerede køkkenpersonale bidrager til en professionel atmosfære, hvor der er plads til nye ideer og udfordringer. Maden produceres og pakkes som vakuumeret kølemad, der bliver bragt ud to gange ugentligt.
Hvis der er specielle hensyn at tage til din kost, eller hvis du ønsker yderligere information om Madhuset Nyborg, kan du kontakte Madhuset på tlf. 6333 7421 eller skrive på e-mail: madhuset@nyborg.dk.