Særlige behov

Hvis man af den ene eller anden grund ikke kan spise en almindelig kost, kan vi tilbyde forskellige former for speciel kost:

Har du tygge-/synkeproblemer tilbydes gratinkost, der er baseret på purerede råvarer, og har en "æggestandskonsistens". Der tilbydes også blød kost. 

I begrænset periode kan der være behov for udelukkende at få flydende kost i form af mælkegrød/vælling, legeret suppe, suppe med boller eller lignende. Da kosten ikke dækker energi-/proteinbehovet, skal man efter en uges tid kontakte en diætist. 

Har du allergi eller intolerance, eksempelvis overfor gluten eller laktose, tilbydes gluten- og/eller laktosefri kolde og varme retter.

Vi fremstiller mange lækre retter uden kød, hvis man ønsker vegetarisk mad. Kosten fås med kylling og fisk eller rent vegetabilsk, alt efter hvad vi aftaler. 

Sidst opdateret 21. januar 2016