start på hovedindhold

Sådan kommer du i gang med madservice

Se, hvem der kan få mad fra madservice, og hvordan du bliver visiteret til ordningen.

Du kan blive visiteret til madservice ved søge om ydelsen hos Visitationen. 

Du kan ansøge ved at udfylde ovenstående digitale ansøgningsblanket eller ringe til Visitationen på 6333 7540 i telefontiden mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10-12.

 
Hvis Visitationen vurderer, at du kan beviliges ydelsen gives der besked til den leverandør, du vælger.  

Hvis du vælger Madhuset, kan du få allerede din mad den førstkommende leveringsdag, som er tirsdag eller fredag.

Maden bliver leveret to gange om ugen, og du kan selv vælge, hvor mange portioner du vil have leveret ad gangen. Du har også mulighed for at vælge nogle alternative ydelser, som du kan læse meget mere om på siderne under "Hjemmeboende".

Madhuset sender månedligt en regning for leveret mad. Betalingen kan ved tilmelding trækkes via PBS.

Du er også meget velkommen i en af kommunens caféer. Madhuset leverer mad til Café Egeparken, Café Ørbæk og Café Egevang. Her kan pensionister, efterlønsmodtagere og ansatte i kommunen købe dagens ret og smørrebrød m.v.

Har du specielle behov, kan du altid bestille hos personalet i caféen. Så har vi det klar til dig, når du ønsker det.

Er du ansat i Nyborg Kommune kan du også hente din mad i Madhusets køkken. Du skal bare ringe en dag i forvejen og aftale nærmere med personalet om afhentning.